Uheldigvis er jeg ikke optaget af ophug af metalskrot!

Denne underskønne aften tænker jeg at dele med alle jer derude, der er online, en anekdote fra dengang da jeg var mindre. De sidste par blogs, jeg har forfattet til denne side, har beskrevet tøj og mode. Jeg besidder en lyst til at bevæge mig ud på dybt vand, og delagtiggøre Jer i, hvordan & hvorledes min opvækst var. Jeg erindrer som var det igår, hvor meget tid, jeg brugte sammen med min mors mand. Han styrede en autogenbrug (http://www.dupontsautogenbrug.dk/autogenbrug.html), hvor autoophug (http://www.dupontsautogenbrug.dk/autoophug.html) & ophug (http://www.dupontsautogenbrug.dk/ophug-af-biler.html) af metaldele var den største kilde til indkomst. Han var tilfreds med sin autogenbrug, og brugte megen af sin tid på autoophug. Jeg brugte ekstremt meget tid på familiens autogenbrug, som var placeret just ved siden af vores hjemmebyggede hus. Hver eftermiddag efter skole, tilbragte jeg dagen med at bistå ham med ophug af forskellige biler. Jeg ved ikke, hvor meget selve arbejdet havde min interesse, men jeg holdte af at være sammen med min familie. Og det var ekstremt normalt, at både børn og voksne arbejdede i vores autogenbrug. & jeg synes bestemt, at det er fantastisk skønt, at vi på den måde var fælles om at styre familiens autogenbrug…

Som jeg nåede en vis alder, debatterede vi, hvem af os små pus, der stod til at skulle videreføre familiens kære autogenbrug. Fordi jeg er den ældste af syv søskende, lå det lige til højrebenet, at det var mig, som skulle videreføre min families autoophug. Men som just nævnt, havde ophug af biler aldrig nogensinde rigtig opslugt mig. Min passion lå placeret andetsteds. Jeg havde altid tænkt at jeg skulle arbejde med udsatte personer, af den grund, at jeg havde og har passion for at gøre noget positivt for andre mennesker. & jeg vil gerne være oprigtig omkring, at min allerstørste drøm derfor ik’ var at overtage familiens hjertebarn; vores autogenbrug. I begyndelsen var de alle sammen skuffede, af den grund, at de havde troet, at jeg legede med tanken om at fortsætte familiens arv; en autogenbrug. Men efterhånden accepterede hver og en, at jeg ik havde lyst til at videreføre familiens autoophug. Vi var hermed alle enige om, at det må være op til individet at beslutte livets rette kurs, & ej familien!