I dag erkender jeg hvorfor, at en røgalarm er alle pengene værd.

Jeg har aldrig oplevet, at en øredøvende lyd vækkede mig, men ik desto mindre var det dét, der skete en sen nat.

Det bliver klart for mig, at min splinternye røgalarm [www.ista.dk/produkter/roegalarmer/fumonicr_3/index.html] udelukkende er færdig, idet undertegnede i en fart indser, at det ej er røg, der har udløst den. Det er evident en nydelse at opdage, at min røgalarm bare begyndte på grund af en ufuldkommenhed. Ikke desto mindre bliver min røgalarm ved med at være eneverende. Røgalarmer er naturligvis skabt sådan, at de ikke umiddelbart kan slukkes. Røgalarmer er udformet til altid at være agtpågivende. Da jeg bliver klar over, at min røgalarm er begyndt, grundet den mangler batteri, er min nydelse indlysende enorm. Da jeg direkte der efter indser, at røgalarmer er skabt således, at dens larm ikke afbrydes, når batteriet bliver pillet ud, føler jeg mig en smule slap.

Det er nemt erkendt for mig det snedige i den måde, som røgalarmer er designet. På samme tid kan jeg ikke skrive i glemmebogen, på hvilken måde min røgalarm kuldkastede min søvn! Jeg kunne ganske enkelt ikke afbryde min røgalarm, til trods for mange utrættelige eksperimenter. Nu til dags er jeg selvsagt glad for, at der ikke var flammer i mit bo, på samme tid priser jeg mig lykkelig over, hvor intelligent røgalarmer er skabt!

Min instinktive impuls lød, at det var overdrevent generende, for jeg var træt, og havde mest lyst til at sove. Dernæst falder det mig ind, at det er min flittige røgalarm, der er blevet aktiv. Igen er min primære tanke ikke at forlade stedet, til trods for en korrekt røgalarm er designet til at opfylde den opgave at advare om en ummidelbar dødsfare. Min intuitive indskydelse var dog: dén røgalarm er forrygende røv træls!